Det danske arbejdsmarked efterspørger faglært arbejdskraft. Derfor vil vi forsætte det stærke fokus og tage politiske skridt til at løse det store behov, der er for at flere unge motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse.
Udfordringen er til at tage at føle på. I år var tallet i Silkeborg Kommune 21.1 procent, der valgte en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det politiske mål er for nuværende 25 procent og fra 2025 er ambitionen at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse.
Vi står derfor overfor en enorm udfordring der handler om, at der skal ske et skifte i måden vejledningen foregår på, i folkeskolen og hvilket indhold eleverne i deres skoleforløb tilbydes. Det handler om politisk fokus på overbygningsklasserne og udskolingen. Eleverne skal motiveres og præsenteres for det dynamiske arbejdsmarked der er, samt hjælp til at finde uddannelsesvejen dertil.
Helt grundlæggende skal der ske en forandring af samarbejdet mellem beskæftigelsesområdet og skoleafdelingen, der handler om, en ny politisk målsætning for erhvervspraktik i overbygningen, der skal styrke overgang til ungdomsuddannelse og job.
Erfaringer fra vores nabokommuner viser, at obligatorisk erhvervspraktik styrker de unges valg efter folkeskolen. Erhvervspraktik skal være et naturligt forløb, hvor der afsættes ressourcer til at understøtte de unges valg – som en del af undervisningsforløbet. Både før, under og efter endt praktik. En afledt effekt af en mere målrettet indsats viser, at frafald på videregående uddannelser minimeres.
Vi mener, at der skal skabes en overordnet målsætning, der handler om at alle unge i 8-10 klasse skal tilbydes erhvervspraktik og ikke, som det er i dag for kun 9. klasse.
Vi mener, at der skal være en revision af hvordan der arbejdes med uddannelsesparathedsvurdering i Silkeborg Kommune. Og ikke mindst det forløb de unge, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat tilbydes. De skal fra dag et få en vejledning og tilbydes et forløb der anviser retning og skaber ro om situationen.
De unge der ikke opnår uddannelsesparathed tilbydes i dag et individuelt forløb. Dette forløb skal styrkes for at sikre den rette vejledning og støtte til den unge.
Konklusionen er, at vi skal investere i at studievejledningen igen bliver individuel og også skal gælde de uddannelsesparate som i dag modtager gruppevejledning. En investering i denne indsats vil åbne op for at de unge får mulighed for at kunne vælge mere kvalificeret.
Skrevet af:
Steen Vindum, formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget
Rune Kristensen, næstformand for Økonomi- og Erhvervsudvalget
Morten Høgh, formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Dorthe Jensen, Næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget