Demokratiet tilhører de aktive. Det fik jeg gang på gang tudet ørene fulde af, af det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem fra Silkeborg, Christian Kelm-Hansen. Han havde om nogen et sigte, der handlede om at få engageret alle, der kan og vil, men også med det in mente at huske på dem, der ikke deltager.
Dermed har Orla Madsen også lidt ret i sin kritik af de aktive. I virkeligheden peger Orla på et indirekte problem, der netop handler om, at det er de få og ikke de mange, der deltager i debatterne om Silkeborg Kommunes udvikling. I mit læserbrev forleden skrev jeg, at debatten om Silkeborgs vartegn i virkeligheden handler om, hvad der skal være visionen og fremtiden for Silkeborg. Spørgsmålet er altså, hvad der er holdningen blandt borgerne.
Netop det, synes jeg er den politiske opgave: at få samlet trådene op efter flere år, hvor tempoet for udviklingen i Silkeborg Kommune har været højt. Jeg står gerne på mål for den udvikling, der er foregået de sidste 12 år, og som blev igangsat under den socialdemokratiske borgmester, Hanne Bæk Olsen.
Nu er de mange store planer ved at være realiseret.
Udviklingen har også gjort, at der sidste sommer i byrådet blev vedtaget en arkitekturpolitik, der er et arbejdsredskab, som har det mål at sikre en højere kvalitet i de lokalplaner byrådet vedtager. Med fokus på kvalitet, samarbejde, arkitektur og kulturarv.
Vi kan ikke komme uden om at demokratiet tilhører de aktive, og hvor vigtigt der er, at der er højt til loftet og en levende debat.
Den er en styrke for vores lokale demokrati.