Jun 17, 2025
I årtier har mantraet lydt: Hver generation skal være bedre uddannet end den forrige. Men »bedre« er fejlagtigt blevet lig med »længere« og ofte »mere akademisk«. Tømrerens datter skulle blive pædagog, og pædagogens søn akademiker. Denne fortælling skal ændres, uddannelsessnobberiet skal stoppes, og fokus skal være på at skabe hele mennesker.
Det har været mere prestigefyldt at annoncere en universitetsuddannelse på sociale medier end en stolt faguddannelse. Det har skabt et unødvendigt pres hos mange unge, der ikke kan leve op til forældres eller samfundets forventninger, hvis de vælger en mere praktisk eller professionsrettet vej.
Realiteten er bare, at vi ikke kan leve af, at alle har en universitetsuddannelse. Vi har brug for dygtige håndværkere, kompetent social- og sundhedspersonale til at pleje vores syge og ældre og engagerede pædagoger til vores børn.
Spørgsmålet, vi skal stille os selv og i dialogen med vores børn og unge, er, om en dygtig faglært ikke er bedre uddannet end en demotiveret akademiker uden job? Det er groft sat op, men realiteten, når vi ser ind i, at der bliver uddannet for mange til ledighed.
De aktuelle politiske tiltag styrker forandring med mere praktisk undervisning i folkeskolen, nye gymnasiale veje med fokus på erhvervs- og professionsuddannelser, løft af de professionsrettede uddannelser og en justering af universitetsoptaget er vigtige skridt i den rigtige retning.
Det handler ikke om at sænke ambitionsniveauet, men om at udvide, hvad der er en succes, og anerkende værdien af de unges valg af uddannelse.
Det skal ikke længere handle om, hvor høj en uddannelse den enkelte opnår, men om at alle får en god uddannelse, der giver mening, og som fører til et godt og værdigt liv. Vi skal skabe hele mennesker, der er stolte af deres fag, deres profession og den uddannelse, de har valgt, uanset om det er som akademiker, håndværker, pædagog eller social- og sundhedsassistent.
Vi skal hylde mangfoldigheden af talenter og fagligheder og tage skridtet væk fra uddannelsessnobberiet. Det vil skabe et Danmark, hvor flere kan holde hovedet højt og med stolthed fortælle om deres vej – og hvor flere forældre kan rose alle deres børns valg.
At sikre unges valg af uddannelse – og styrke processen omkring dette – handler om at skabe rammer og støtte, der hjælper dem med at træffe informerede, realistiske og motiverende valg. Det bør derfor være en klar politisk ambition – også i fremtiden – at prioritere og videreudvikle dette område.
Unge skal have de bedst mulige forudsætninger for at træffe valg, der ruster dem til både uddannelse, arbejdsliv og et meningsfuldt voksenliv.
Skrevet af Rune Kristensen og Dorthe Jensen, Byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet i Silkeborg.
Bragt i Midtjyllands Avis den 7. juni: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/4114d4f4-f8c8-4e33-b9df-340051a780df/
Jun 17, 2025
Grundlovsdag er en dag til fejring af vores demokrati og de frihedsrettigheder, der definerer vores samfund. Men i en tid præget af krig i Europa og hvor de liberale demokratier er under pres i verden, er det en vigtig dag til eftertanke. For de værdier, vi hylder den 5. juni, er ikke givet én gang for alle. De skal konstant forsvares og styrkes.
Ligesom 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, minder grundlovsdag os om, at fremskridt og rettigheder er resultatet af vedholdende kamp. Arbejderbevægelsens kamp for ordentlige vilkår og medbestemmelse har formet det Danmark, vi kender, og lagt fundamentet for meget af den velfærd, vi i dag betragter som en selvfølge. 1.maj er side om side med grundlovsdag lige så vigtig at markere end nogensinde før. For det er i høj grad også en kamp for selve demokratiet.
I årtier var det en central socialdemokratisk bestræbelse at gøre Grundloven tilgængelig og relevant for alle. At sikre reelle forsamlings-, ytrings- og religionsfriheder, og en grundlov, der gav alle, uanset økonomisk status, ret til at deltage aktivt i demokratiet.
Derfor er den socialdemokratiske markering af 5. juni også en hyldest til de mange, der har kæmpet for alles lige og frie adgang til demokratiet. Dette fundament er afgørende, når vi i dag skal tage temperaturen på vores folkestyre.
Et stærkt demokrati er kendetegnet ved, at mennesket er i centrum, og at alle har lige muligheder. Men vi ser fortsat udfordringer, der truer dette ideal. Uligheden stiger – både socialt og økonomisk – og det påvirker, hvem der har ressourcerne og overskuddet til at deltage aktivt i samfundsdebatten og de demokratiske processer. Når kløfterne vokser, svækkes sammenhængskraften, og tilliden til vores fælles institutioner kan erodere.
Vores opgave er at kæmpe for alles ret til uddannelse, arbejde for et værdigt og godt liv. En stærk velfærdsstat er rygraden i vores samfund, der giver mulighed for aktiv involvering for alle – uanset køn, etnicitet, religion eller social baggrund. Dette er helt centralt for opbakningen til vores samfundsmodel.
I en verden præget af konflikt og usikkerhed er det vigtigere end nogensinde at værne om de værdier, der binder os sammen. Demokrati, frihed og lighed kommer ikke af sig selv. De kræver, at vi hver dag tager aktivt stilling og kæmper for dem.
Lad os bruge grundlovsdag til at minde hinanden om netop det. Lad os fejre vores grundlov, og styrke demokratiet.
Bragt i MJA den 4. maj: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/1e164e9f-355b-483b-8dc2-102507e9a234/
May 13, 2025
Silkeborgs unikke natur er en uvurderlig skat – og flere indlæg understreger her i avisen den forpligtigelse vi har. Vores fælles natur er noget særligt og jeg oplever ikke nogen siger fra overfor den forandring, både lokale naturprojekter men også Grøn Trepart er på vej med.
Naturen omkring os taler et tydeligt sprog. Allerede nu er fjordene fulgt at fedtmøg og vores egne åløb er ikke i nærheden af at leve op til målsætningen, om noget så sexet som ”God økologisk tilstand”.
Det er tydelige og håndgribelige konsekvenser af alt for meget udledning af kvælstof, klimaforandringer og at vi har gravet, sprængt, bygget diger i fjordene, smallet Gudenåen ind og givet naturen alt for lidt plads. Det kræver at vi tager det alvorligt og respektere, at det også kommer til at tage tid, at lave om på fortidens syndere. Derfor er eksempelvis Ådalsprojektet et Generationsprojekt.
Rundt omkring i kommuner, virksomheder og hos os borgere spirer initiativer og fremskridt. Alvoren er gået op for de fleste og ambitiøse klimamål blive sat og nået gennem konkrete indsatser ved at arbejde med skovrejsning, mere og bedre natur, omstilling til grøn energi – en en øget forståelse for værdien af vores natur og at vi er forbundet af den.
Vi skal derfor skabe stærkere sammenhæng mellem naturområder og øge deres omfang, så naturens egne dynamikker kan genoprettes. Derfor er jeg også enorm positiv overfor, at vi nu har gang i et spirerende samarbejde med Skanderborg- og Ikast-Brande Kommuner om perspektiver for sammenhængende naturområder, der rummer enorme potentialer.
Det er i virkeligheden her alvoren bliver til virkelighed og, at der også sker en masse godt. Erkendelsen af klimakrisens konsekvenser og tabet af natur og biodiversitet skal være vores fælles drivkraft for politisk handling og konkrete projekter.
Vi skal bruge alvoren til at skubbe på den positive forandring, hvor store naturprojekter, som det ambitiøse Ådalsprojekt ved Gudenåen, går hånd i hånd med den nødvendige grønne omstilling af vores samfund. Gode og kloge beslutninger skal sikre, at vi både bliver fri af fossile brændstoffer og markant styrker vores indsats for at skabe mere og bedre natur.
Det kræver rigtig meget, men det handler ikke om kampen for hver enkel lokalplan – men om at vi skal identificere de arealer, der har de største potentialer for at blive værdifulde naturområder på stor skala. Det er en svær diskussion, men at vi bor tættere i byerne, er mere bæredygtigt og mindsker vores co2 aftryk.
Mit håber er derfor vi kan skabe de nødvendige økonomiske rammer – både kommunalt og i samarbejde med eksterne fonde og virksomheder – for det er en helt unik mulighed og forpligtigelse, der ligger i Silkeborgs unikke natur og i den grønne omstilling.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/ce9a5612-52e7-4801-ad06-eccd93daeac4/
May 3, 2025
Et stort flertal i byrådet støtter Ådalsprojektet – vores mest ambitiøse forsøg på at løse de årelange udfordringer med stigende vandmængder i Gudenåen. I snart et årti har vi søgt løsninger, men det nuværende regulativ giver os desværre ikke svarene. Vi har ikke brug for mere symbolpolitik med politiske beslutninger, der ikke kan effektueres.
Derfor sidder jeg tilbage med et stort spørgsmål: Hvad foreslår Venstre og LA? Når alle andre værktøjer er afprøvet uden succes, hvor ser I så løsningen? Nu har vi et konkret, naturbaseret klimatilpasningsprojekt, der vil give Gudenåen mere plads, forbedre vores natur og hjælpe de borgere, der gentagne gange rammes af ødelæggende oversvømmelser.
Jeg er dybt skuffet over, at Venstre og Liberal Alliance har valgt ikke at bakke op om Ådalsprojektet. Jeres beslutning efterlader de berørte borgere i en yderst vanskelig situation uden de konkrete løsninger, de har brug for.
Vi har arbejdet i årevis, og skal vi nu igen høre om mere grødskæring og opgravning, som vi ikke får lov til? Jeg savner, at I er konstruktive og melder jer ind i kampen i stedet for at give en illusion om, at der findes en anden og nemmere løsning.
Ådalsprojektet er en afgørende del af Gudenåplanen. Det handler om at skabe en robust, naturbaseret klimatilpasning med udgangspunkt i historiske kort. Det er vores bedste bud på at håndtere de oversvømmelser, der har påvirket infrastruktur, natur og private ejendomme i ådalen i alt for mange år.
Dette er et generationsprojekt, der kræver tålmodighed og et bredt samarbejde. Vi skal i gang med at genskabe op til 25 hektar vandløbsareal og 36 småøer, og dialogen med lodsejerne vil fortsat være essentiel. Vi vil fortsætte med at invitere til samarbejde for at sikre, at projektet bliver en realitet til gavn for både natur og mennesker i vores kommune.
Det er beklageligt, at Venstre og Liberal Alliance ikke kan se det store potentiale i dette vigtige projekt.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/a18a13eb-27d6-4482-835c-670475ed163b/
May 3, 2025
1 maj er en dag, hvor vi fejrer fællesskab og rettigheder på arbejdsmarkedet. I Silkeborg står vi sammen om at skabe en by og kommune i vækst, men vækst er kun værdifuld, hvis den kommer alle til gode.
At være Region Midtjyllands næststørste kommune og Danmarks ottendestørste er ikke bare statistik – det er en forpligtelse til at tage ansvar og sætte ambitiøse mål for trygge rammer på arbejdsmarkedet og for at skabe spændende rammer for unge og deres uddannelsesmiljøer.
Vores mål er at bruge 1.maj til at markerer, at vi vil gøre Silkeborg til en endnu bedre by og kommune at bo, leve, arbejde og lære i. Derfor skal vi tiltrække virksomheder, der ikke blot skaber arbejdspladser, men også værdsætter deres medarbejdere og tilbyder ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Vi skal sikre flere fritidsjob til vores unge, så de får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet, udvikle kompetencer og tjene deres egne penge.
Det er vigtigt fortsat at styrke brugen af arbejds- og uddannelsesklausuler i Silkeborg kommunes egne projekter og indkøb, da det er et konkret værktøj til at sikre, at der er ordentlige vilkår for alle, der bidrager til vores fælles skab. Det er netop også vejen til at give flere unge og voksne en indgang til fællesskabet gennem uddannelse og arbejde. Ingen må stå udenfor.
Silkeborg Kommune skal være en aktiv medspiller. Når vi bygger nyt, når vi samarbejder med virksomheder, og når vi planlægger byens fremtid, skal kommunen stille krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Vi skal understøtte et erhvervsliv, der investerer i mennesker – for det er netop dygtige og engagerede medarbejdere, der er fundamentet for en stærk og bæredygtig vækst.
For at fastholde og tiltrække dygtige unge og engagerede familier, skal Silkeborg Kommune være et sted, man ikke bare bor – men vælger aktivt til. Det handler om mere end smuk natur; det handler om at skabe en kommune hvor der er tryghed i hverdagen, gode muligheder for uddannelse og arbejde, og en følelse af at være en del af et stærkt fællesskab.
Det kræver politisk vilje til konkrete initiativer og en vedholdende indsats – men vigtigst af alt kræver det, at vi står sammen og løfter i flok.
Så lad os bruge 1. maj til at markere, at vi er klar til at skabe et Silkeborg, der er stærkere for alle.
God 1.maj
Skrevet af Rune Kristensen og Dorthe Jensen
Byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet i Silkeborg.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/11c98d66-f155-4209-a41e-3752fe2197b2/
May 3, 2025
Verden er på vej mod markante temperaturstigninger, og i Silkeborg Kommune mærker vi det også. De sidste 10 år er den gennemsnitlig temperatur steget med to grader! Det er alvorligt, og man kan godt blive lidt pessimistisk omkring Paris-aftalens mål, der netop skal holde temperaturstigningen på to grader.
Vi brager derfor lige igennem det mål, der er sat i Parisaftalen, og det understreger vigtigheden af, at vi ikke blot erkender alvoren, men også handler, fastholder og udbygger vores ambitioner.
Silkeborg Byråd har taget udfordringen alvorlig og besluttet en klar vision for den grønneomstilling. Klimaplan 2045 sætter en ambitiøs kurs mod at blive CO2-neutral og klimarobust som geografi i 2045 og der er behov for at vi sætter turbo på processen.
Et vigtigt skridt på vejen er målsætningen om, at Silkeborg Kommune som virksomhed skal være CO2-neutral med udgangen af 2025.
Klimaregnskabet for 2023 viser et fald i CO2-udledningen på hele 37,1% på et år. Det er resultatet af at der er sat skub i skovrejsning, at næsten alle kommunale tjenestebiler er nu elektriske, og der er opsat 182 ladepunkter i kommunen. Der arbejdes intensivt med energibesparende tiltag i kommunens bygninger og udskiftning af gasfyr til fjernvarme eller varmepumper for at gøre os uafhængige af fossile brændsler og russisk gas.
Vores ambitioner skal ikke stoppe ved 2025. Selvom vi godt kan være stolte af at nå vores mål om CO2-neutralitet, så skal vi bidrage positivt til klimaregnskabet og mindske CO2-udledningen i Danmark og i verden. Derfor skal Silkeborg Kommune:
- Arbejde for at reducere CO2-udledningen i hele kommunens geografi med mindst 75 procent i 2030. Reduktionen er allerede på 52 procent, primært drevet af, at Silkeborg Forsyning bruger grønnere opvarmning, og at flere kommer på fjernvarme, samt at der er rejst rigtig meget skov.
- Vi skal sætte yderligere skub i klimatilpasningen for at ruste os mod klimaforandringer med mere regn i vinterhalvåret, skybrud og potentielle oversvømmelser, og med naturprojekter der skal skabe en naturlig buffer – der passer på os.
- Arbejde for en grønnere mobilitet ved at udarbejde en grøn mobilitetsplan og prioritere cyklende og gående trafik.
- Vi skal med Grøn Trepart udtage landbrugsjord, der skal blive til natur.
- Inddrage borgere og erhvervsliv i den grønne omstilling gennem initiativer som Klimadagen, fokus på affaldssortering og bæredygtighed.
Opgaven med at vende den globale klimaudvikling er enorm. Men ved at gå forrest og vise, at ambitiøse mål kan omsættes til konkrete handlinger og positive resultater, håber jeg, at vi kan inspirere andre og bidrage til den grønne omstilling.
Alle vores tiltag om det er som privatperson, virksomhed eller forening – så gør det en stor forskel.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/27e22b76-0274-4558-bc09-3f27ebaab2c3/
May 3, 2025
Alt for meget fokus er på det kaos, der udspiller sig i USA. Det er klogt at tage det roligt og ikke lade Trump konstant definere spillereglerne. Vi står stærkt i Europa og i Danmark. Selvom der de seneste uger har været turbulens og uro på de globale aktiemarkeder, udløst af USA’s toldpolitik. Frygten for en global handelskrig og en efterfølgende økonomisk krise med faldende vækst er reel. Men vi skal også i kaosset tage det roligt, for denne krise er ikke udløst af noget, der sker i verden, men af én person: Trump.
Det er vigtigt, at EU står sammen. USA risikerer reelt set en dyb recession, og det er ikke det samme scenarie for EU og resten af verden. For lektien, som Trump kommer til at lære, er: at når USA vender ryggen til verden, så går det hårdest ud over USA selv.
Vores evne til at handle med hinanden og samarbejde er svaret. Kombineret med billigere energipriser og en grøn omstilling, der flytter os væk fra fossile brændsler til vedvarende energikilder.
Herudover vil Danmark investere og fastholde væksten, og med et helt nyt Tyskland er der åbnet op for en ny europæisk motor, der vil investere stort i infrastruktur og forsvar og bidrage positivt.
Det er bemærkelsesværdigt, at dollaren og amerikanske aktier på det seneste ikke klarer sig bedre end de europæiske euro og aktier – tværtimod. Det understreger en meget vigtig pointe, som vi skal huske: Europas økonomi er ikke blot en forlængelse af den amerikanske. Vi har vores egne styrker, vores eget indre marked og vores egne handelspartnere.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/a8ba3541-c437-4c7c-bd20-e94e7091f6ff/
May 3, 2025
Gudenåplanen rummer ambitioner for mere natur, friluftsliv, naturgenopretning, renere vandmiljø, klimatilpasning og er en plan, der kan skabe Danmarks største og bedste sammenhængende økosystem.
Fredag lanceres Gudenåplanen, der bygger på et politisk højt ambitionsniveau. Måske ligefrem en drøm, men også det bedst bud på at løse de store kriser, vi står midt i med tab af naturværdier og vildere vejr.
Gudenåplanen rummer ambitioner for mere og bedre natur, friluftsliv, naturgenopretning, renere vandmiljø, klimatilpasning og er en plan, der kan skabe Danmarks største og bedste sammenhængende økosystem – som skal passe på os.
Planen skal løfte de lokale og nationale ambitioner og skabe et stærkt økosystem i Gudenådalen, der skal være vores bolværk og styrke, når vejret bliver vildere, og rekorder for nedbør og skybrud bliver slået hvert år.
Gudenåplanen er en vision om at skabe et af Danmarks største, sammenhængende naturområde. Ved Randers Fjord vil vi få genskabt strandenge og et naturrigt deltaområde ved fjordens udløb i Kattegat. Her blev fjorden fra 1918 og frem opdyrket og over 5.000 hektar af fjordens naturlige strandenge omdannet til landbrugsjord.
I Rigsarkivet er der fundet gamle, detaljerede kort over Gudenåens forløb ved Silkeborg fra 1700-tallet, fra før Gudenåen blev kongeligt reguleret af hensyn til pramfarten og ændret radikalt på strækningen fra Silkeborg og nedstrøms.
Før den omfattende regulering af Gudenåen var Danmarks eneste flod flere steder 60-80 meter bred, og midt i floden var der øer med et andet dyreliv end i dag. Åen har været som et nordisk delta eller lagunelandskab, og ambitionen er at føre åen tilbage til sit oprindelig løb. Det vil blive danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt.
Gudenåplanen tager derfor det europæiske ambitionsniveau og oversætter de store internationale og nationale biodiversitetsplaner, naturgenopretningsplaner og vandmiljøplaner til én konkret plan for Danmarks længste vandløb, Gudenåen, og Randers Fjord. Det vil betyde, at når vores børn om 50 år ser tilbage, vil de have oplevet den største forandring af det danske landskab i nyere tid.
Det er et konkret bud på at samle de mange ambitioner i én plan og én geografi: at skabe Danmarks største, sammenhængende naturområde. En natur, hvor vi har lært, at den faktisk passer på os og kan blive en naturlig ”buffer”, så skaderne på vores boliger, veje og kritisk infrastruktur ikke bliver for store, når vandet kommer, og vejret bliver vildere.
Landbruget vil være kommet væk fra de våde jorde og udlagt til vådområder og vil have gennemført en grøn omstilling. Energiparker på land er etableret til vedvarende energi, og vi har lært at arbejde med de stigende vandmængder fra skybrud, stormflod og stigende grundvand i stedet for at kæmpe imod. Vi har etableret nye strandenge ved fjordene, og ådalene har givet naturen og vandet mere plads.
Den fælles Gudenåplan er en naturplan for hele Gudenådalen og Randers Fjord, der vil bidrage med mere og bedre natur og et renere vandmiljø. Ådalen og fjorden bliver en blågrøn korridor og skaber et stærkt økosystem med større biodiversitet og endnu bedre friluftsmuligheder for mennesker.
Fra Gudenåens udspring ved Tinnet Krat syd for Nørre Snede og de 160 km gennem landskabet nordpå og ud i Randers Fjord. På vej mod havet forbinder Gudenåen 67 store søer, og åen afvander et opland på 2.600 kvadratkilometer, svarende til 10 pct. af hele Jyllands areal.
Vi får det til at ske i fællesskab. Kommuner, lodsejere, borgere og lokale foreninger skal arbejde sammen, og derfor er der brug for opbakning fra både staten og fra fonde, for at vi lykkes.
Det er baggrunden den store konference, som otte kommuner i Gudenåkomitéen har indbudt til den 6. september. Med det mål at opnå national og international opbakning til visionen om Danmarks største, sammenhængende naturområde.
Bragt i Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17409672/vi-har-en-plan-danmarks-stoerste-sammenhaengende-naturomraade/
May 3, 2025
Silkeborg Kommune er ikke blot kendt for sin smukke natur – Silkeborg, skovene og ådalene er selve essensen af den natur. Vi er så heldige at bo midt i Danmarks største “hotspot” for natur og biodiversitet. Et område der både skal styrkes, men hvor også den grønne omstilling skal arbejdes ind, dender skal bidrage til energiproduktionen på land og samlet løse de to kriser, vi står med. Biodiversitetskrisen og Energikrisen.
Den unikke natur drejer sig om store skove, lysåbne heder, moser og enge samt talrige af store søer og vandløb. Det særlige er, at vi stadig har områder med næsten oprindelig natur og steder, der historisk set ikke har kunnet dyrkes. Derfor huser vi en stor andel af Danmarks sjældne og truede arter, og kan være med til at løse de store kriser i vores natur, åer og vandløb, som blandt andet Grøn Trepart handler om.
Det er ikke længere nørdet at tale om mere, bedre og større natur, eller at lytte til Biodiversitetsrådets anbefalinger, der entydigt peger på Silkeborg Kommune som et af landets bedste steder til at sikre og fremme biodiversiteten i Danmark. Det er ikke blot en smigrende konstatering, men en kæmpe mulighed, som vi bør gribe med begge hænder og arbejde seriøst med og vise, at vi kan noget særligt, for det giver også samfundsøkonomisk og mening at etablere store naturområder her.
I mange år har Silkeborg Kommune hjulpet lodsejere med at sikre natur af høj kvalitet gennem blandt andet græsningsaftaler, der har bevaret naturtyper og levesteder for de sjældne arter, vi skal beskytte, de såkaldte bilag IV-arter, og i Natura 2000 områder, hvor naturindsatserne er obligatoriske.
Nogle gange smiler vi og ryster på hovedet over, at vi skal tage de hensyn, og eksempelvis køre langsomt på Nordskovvejen for at passe på flagermusen, men det er også et resultat af – at vi har udnyttet vores natur til det yderste, og opdyrket ca. 60-70 procent af landet og nu skal give noget tilbage for at passe på det særlige dyr- og planteliv, der i vores område.
Vi skal tænke større. Potentialet i Silkeborg rækker ud over blot at sikre det eksisterende. Vi skal skabe sammenhæng mellem de værdifulde naturområder og øge deres størrelse, så de naturlige dynamikker kan genoprettes. Vi skal sammentænke indsatser for den grønne omstilling og tænke løsninger, der både styrker energiproduktionen og skaber mere og bedre natur. Naturindsatsen skal også tænkes ind i alle større anlægsprojekter, der omhandler arbejdet i Grøn Trepart med arealudtagning og i forbindelse med beskyttelse af vores grundvand og Ådalsprojekt Gudenåen, for at gøre det klogt og samarbejdet med dem der ejer jorden.
For at realisere potentialerne er der behov for at:
- Opretholde den eksisterende indsats for sjældne arter og naturtyper.
- Skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder og nye områder gennem opkøb af jord eller dyrkningsrettigheder.
- Finde de arealer der har de største potentialer til naturområder.
- Tænke indsatser ind i kommunens anlægsprojekter.
Desværre mangler der på nuværende tidspunkt midler i eksisterende tilskudsordninger til målrettet at skabe de store sammenhænge mellem naturarealer. Silkeborg Kommune kan ikke løfte denne opgave alene, og vi har brug for eksterne midler fra fonde, virksomheder og EU for at komme i betragtning til de store projekter og midler.
Det er derfor afgørende, at virksomheder i Silkeborg Kommune vil understøtte de store projekter og kunne være med til at give noget tilbage til naturen, der vil gøre, at vi efterlader en bedre natur til fremtidige generationer. Politisk vil jeg sammen med mine kollegaer i Klima- og Miljøudvalget arbejde for, at Silkeborg Byråd prioriterer arbejdet i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/87d1fb48-cdc2-4215-a7d8-d3518ae7a924/
May 3, 2025
Den offentlige debat om Silkeborgs udvikling er unuanceret og fuld af skræmmebilleder. På trods af at vi lever i en uvis tid, tegner der et billede af en kommune i solid og bæredygtig vækst.
Det er korrekt, at vi ikke ser de samme vækstrater som tidligere. Dog er vores befolkningsprognose for 2025-2038 positiv, med en forventet stigning på 7.331 borgere, svarende til 7 %.
Alene i 2025 forventer vi en tilvækst på 685 borgere.
Denne stabile vækst understøttes af vores ambitiøse boligprogram, der forventer indflytning i 5.687 nye boliger i perioden 2025 og frem. Det vidner om en vedvarende investering i Silkeborgs fremtid og et Plan- og Vejudvalg der arbejder med nye lokalplaner – der peger ind i fremtiden.
Netop her skal vi ikke glemme de 27 lokalplaner, der aktuelt er under udarbejdelse. Disse planer vil blandt andet skabe yderligere byggemuligheder og bidrage til en langsigtet, strategisk udvikling af vores kommune. De sikrer, at vi ikke blot reagerer på nutidens behov, men også planlægger for fremtidens Silkeborg.
Faktisk var vores befolkningsvækst i 2024 på 827 borgere – den næsthøjeste i Region Midtjylland. Dette tal alene burde mane enhver snak om stilstand og manglende vækst til jorden.
Derfor er det vigtigt at nuancere debatten. Ja, der er udfordringer, men Silkeborg er en attraktiv kommune med en solid vækst og fremtid. Vi har en klar plan, og den skal i fremtiden også fokuserer på bæredygtig vækst og udvikling af attraktive lokalområder.
Så til både skeptikere og optimister: Lad os basere vores vurderinger på fakta og arbejde sammen om at skabe et endnu bedre Silkeborg.
Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/0655a138-4c00-45f8-91ab-871e5be8671c/
Derfor er det vigtigt at nuancere debatten. Ja, der er udfordringer, men Silkeborg er en attraktiv kommune med en solid vækst og fremtid. Vi har en klar plan, og den skal i fremtiden også fokuserer på bæredygtig vækst og udvikling af attraktive lokalområder.
Så til både skeptikere og optimister: Lad os basere vores vurderinger på fakta og arbejde sammen om at skabe et endnu bedre Silkeborg.
Aug 13, 2021
Demokratiet tilhører de aktive. Det fik jeg gang på gang tudet ørene fulde af, af det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem fra Silkeborg, Christian Kelm-Hansen. Han havde om nogen et sigte, der handlede om at få engageret alle, der kan og vil, men også med det in mente at huske på dem, der ikke deltager.
Dermed har Orla Madsen også lidt ret i sin kritik af de aktive. I virkeligheden peger Orla på et indirekte problem, der netop handler om, at det er de få og ikke de mange, der deltager i debatterne om Silkeborg Kommunes udvikling. I mit læserbrev forleden skrev jeg, at debatten om Silkeborgs vartegn i virkeligheden handler om, hvad der skal være visionen og fremtiden for Silkeborg. Spørgsmålet er altså, hvad der er holdningen blandt borgerne.
Netop det, synes jeg er den politiske opgave: at få samlet trådene op efter flere år, hvor tempoet for udviklingen i Silkeborg Kommune har været højt. Jeg står gerne på mål for den udvikling, der er foregået de sidste 12 år, og som blev igangsat under den socialdemokratiske borgmester, Hanne Bæk Olsen.
Nu er de mange store planer ved at være realiseret.
Udviklingen har også gjort, at der sidste sommer i byrådet blev vedtaget en arkitekturpolitik, der er et arbejdsredskab, som har det mål at sikre en højere kvalitet i de lokalplaner byrådet vedtager. Med fokus på kvalitet, samarbejde, arkitektur og kulturarv.
Vi kan ikke komme uden om at demokratiet tilhører de aktive, og hvor vigtigt der er, at der er højt til loftet og en levende debat.
Den er en styrke for vores lokale demokrati.
May 12, 2021
Det danske arbejdsmarked efterspørger faglært arbejdskraft. Derfor vil vi forsætte det stærke fokus og tage politiske skridt til at løse det store behov, der er for at flere unge motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse.
Udfordringen er til at tage at føle på. I år var tallet i Silkeborg Kommune 21.1 procent, der valgte en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det politiske mål er for nuværende 25 procent og fra 2025 er ambitionen at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse.
Vi står derfor overfor en enorm udfordring der handler om, at der skal ske et skifte i måden vejledningen foregår på, i folkeskolen og hvilket indhold eleverne i deres skoleforløb tilbydes. Det handler om politisk fokus på overbygningsklasserne og udskolingen. Eleverne skal motiveres og præsenteres for det dynamiske arbejdsmarked der er, samt hjælp til at finde uddannelsesvejen dertil.
Helt grundlæggende skal der ske en forandring af samarbejdet mellem beskæftigelsesområdet og skoleafdelingen, der handler om, en ny politisk målsætning for erhvervspraktik i overbygningen, der skal styrke overgang til ungdomsuddannelse og job.
Erfaringer fra vores nabokommuner viser, at obligatorisk erhvervspraktik styrker de unges valg efter folkeskolen. Erhvervspraktik skal være et naturligt forløb, hvor der afsættes ressourcer til at understøtte de unges valg – som en del af undervisningsforløbet. Både før, under og efter endt praktik. En afledt effekt af en mere målrettet indsats viser, at frafald på videregående uddannelser minimeres.
Vi mener, at der skal skabes en overordnet målsætning, der handler om at alle unge i 8-10 klasse skal tilbydes erhvervspraktik og ikke, som det er i dag for kun 9. klasse.
Vi mener, at der skal være en revision af hvordan der arbejdes med uddannelsesparathedsvurdering i Silkeborg Kommune. Og ikke mindst det forløb de unge, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat tilbydes. De skal fra dag et få en vejledning og tilbydes et forløb der anviser retning og skaber ro om situationen.
De unge der ikke opnår uddannelsesparathed tilbydes i dag et individuelt forløb. Dette forløb skal styrkes for at sikre den rette vejledning og støtte til den unge.
Konklusionen er, at vi skal investere i at studievejledningen igen bliver individuel og også skal gælde de uddannelsesparate som i dag modtager gruppevejledning. En investering i denne indsats vil åbne op for at de unge får mulighed for at kunne vælge mere kvalificeret.
Skrevet af:
Steen Vindum, formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget
Rune Kristensen, næstformand for Økonomi- og Erhvervsudvalget
Morten Høgh, formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Dorthe Jensen, Næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget
Apr 17, 2021
I år fejrer vi 175 år jubilæum med Silkeborg som en levende handelsby. Rigtig meget af den ære kan vi tillægges Michael Drewsen, der satte gang i Silkeborgs udvikling med etablering af papirfabrikken. Jeg har længe ønsket, at diskussionen om, hvor byens grundlægger skal placeres, kan finde en afslutning.
Et er, at Michael Drewsen grundlagde papirfabrikken, men silkeborgenserne udnævnte ham til byens grundlægger. Derfor skal han placeres på Torvet. Han har en historisk vigtig betydning for både Silkeborg men også for Danmark som helhed. Da Michael Drewsen sad med og var en del af den grundlovgivende forsamling, der forberedte Grundloven fra 1849.
Vi må huske vigtigheden af vores fælles historie, og minde os om den betydning Michael Drewsen havde. Han var en igangsætter, og var i Silkeborg bys datid aktiv i alt hvad der foregik. Det blev hædret i 1892, hvor statuen af ham blev rejst af byens borgere. Udover det korte ophold på papirfabrikken under renovering af Torvet, har statuen været en fast del af Torvet siden dengang.
Den helt store fejl, der er begået er, at man aldrig tænkte en konkret fysisk placering ind for statuen af Michael Drewsen, da Torvet blev renoveret. Den fejl er der siden rettet blevet rettet op på, hvor den netop vedtagne kunststrategi arbejder med planlægning og hvordan fremtidige kunstværker placeres i det offentlige byrum.
Tilbage står, at der skal findes en helt permanent placering for Drewsen, og det skal være på Torvet. Jeg vil derfor forslå, at der bliver arbejdet med en politisk løsning, der en gang for alle finder den placering på Torvet, hvor Drewsen også de kommende 100 år skal have sin faste placering, foran det gamle rådhus. Det vil både være en gave til byen og kommunen i forbindelse med 175 år jubilæet, og afslutte en ærgerlige diskussion, der i min verden vil degraderes Michael Drewsens betydning, hvis han placeres på papirfabrikken.
