VI SKAL VÆK FRA UDDANNELSESSNOBBERIET

I årtier har mantraet lydt: Hver generation skal være bedre uddannet end den forrige. Men »bedre« er fejlagtigt blevet lig med »længere« og ofte »mere akademisk«. Tømrerens datter skulle blive pædagog, og pædagogens søn akademiker. Denne fortælling skal ændres, uddannelsessnobberiet skal stoppes, og fokus skal være på at skabe hele mennesker.

Det har været mere prestigefyldt at annoncere en universitetsuddannelse på sociale medier end en stolt faguddannelse. Det har skabt et unødvendigt pres hos mange unge, der ikke kan leve op til forældres eller samfundets forventninger, hvis de vælger en mere praktisk eller professionsrettet vej.

Realiteten er bare, at vi ikke kan leve af, at alle har en universitetsuddannelse. Vi har brug for dygtige håndværkere, kompetent social- og sundhedspersonale til at pleje vores syge og ældre og engagerede pædagoger til vores børn.

Spørgsmålet, vi skal stille os selv og i dialogen med vores børn og unge, er, om en dygtig faglært ikke er bedre uddannet end en demotiveret akademiker uden job? Det er groft sat op, men realiteten, når vi ser ind i, at der bliver uddannet for mange til ledighed.

De aktuelle politiske tiltag styrker forandring med mere praktisk undervisning i folkeskolen, nye gymnasiale veje med fokus på erhvervs- og professionsuddannelser, løft af de professionsrettede uddannelser og en justering af universitetsoptaget er vigtige skridt i den rigtige retning.

Det handler ikke om at sænke ambitionsniveauet, men om at udvide, hvad der er en succes, og anerkende værdien af de unges valg af uddannelse.

Det skal ikke længere handle om, hvor høj en uddannelse den enkelte opnår, men om at alle får en god uddannelse, der giver mening, og som fører til et godt og værdigt liv. Vi skal skabe hele mennesker, der er stolte af deres fag, deres profession og den uddannelse, de har valgt, uanset om det er som akademiker, håndværker, pædagog eller social- og sundhedsassistent.

Vi skal hylde mangfoldigheden af talenter og fagligheder og tage skridtet væk fra uddannelsessnobberiet. Det vil skabe et Danmark, hvor flere kan holde hovedet højt og med stolthed fortælle om deres vej – og hvor flere forældre kan rose alle deres børns valg.

At sikre unges valg af uddannelse – og styrke processen omkring dette – handler om at skabe rammer og støtte, der hjælper dem med at træffe informerede, realistiske og motiverende valg. Det bør derfor være en klar politisk ambition – også i fremtiden – at prioritere og videreudvikle dette område.

Unge skal have de bedst mulige forudsætninger for at træffe valg, der ruster dem til både uddannelse, arbejdsliv og et meningsfuldt voksenliv.

Skrevet af Rune Kristensen og Dorthe Jensen, Byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet i Silkeborg.

Bragt i Midtjyllands Avis den 7. juni: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/4114d4f4-f8c8-4e33-b9df-340051a780df/

KAMPEN FOR DEMOKRATI OG FÆLLESSKAB FORSÆTTER

Grundlovsdag er en dag til fejring af vores demokrati og de frihedsrettigheder, der definerer vores samfund. Men i en tid præget af krig i Europa og hvor de liberale demokratier er under pres i verden, er det en vigtig dag til eftertanke. For de værdier, vi hylder den 5. juni, er ikke givet én gang for alle. De skal konstant forsvares og styrkes.

Ligesom 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, minder grundlovsdag os om, at fremskridt og rettigheder er resultatet af vedholdende kamp. Arbejderbevægelsens kamp for ordentlige vilkår og medbestemmelse har formet det Danmark, vi kender, og lagt fundamentet for meget af den velfærd, vi i dag betragter som en selvfølge. 1.maj er side om side med grundlovsdag lige så vigtig at markere end nogensinde før. For det er i høj grad også en kamp for selve demokratiet.

I årtier var det en central socialdemokratisk bestræbelse at gøre Grundloven tilgængelig og relevant for alle. At sikre reelle forsamlings-, ytrings- og religionsfriheder, og en grundlov, der gav alle, uanset økonomisk status, ret til at deltage aktivt i demokratiet.

Derfor er den socialdemokratiske markering af 5. juni også en hyldest til de mange, der har kæmpet for alles lige og frie adgang til demokratiet. Dette fundament er afgørende, når vi i dag skal tage temperaturen på vores folkestyre.

Et stærkt demokrati er kendetegnet ved, at mennesket er i centrum, og at alle har lige muligheder. Men vi ser fortsat udfordringer, der truer dette ideal. Uligheden stiger – både socialt og økonomisk – og det påvirker, hvem der har ressourcerne og overskuddet til at deltage aktivt i samfundsdebatten og de demokratiske processer. Når kløfterne vokser, svækkes sammenhængskraften, og tilliden til vores fælles institutioner kan erodere.

Vores opgave er at kæmpe for alles ret til uddannelse, arbejde for et værdigt og godt liv. En stærk velfærdsstat er rygraden i vores samfund, der giver mulighed for aktiv involvering for alle – uanset køn, etnicitet, religion eller social baggrund. Dette er helt centralt for opbakningen til vores samfundsmodel.

I en verden præget af konflikt og usikkerhed er det vigtigere end nogensinde at værne om de værdier, der binder os sammen. Demokrati, frihed og lighed kommer ikke af sig selv. De kræver, at vi hver dag tager aktivt stilling og kæmper for dem.

Lad os bruge grundlovsdag til at minde hinanden om netop det. Lad os fejre vores grundlov, og styrke demokratiet.

Bragt i MJA den 4. maj: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/1e164e9f-355b-483b-8dc2-102507e9a234/

Silkeborgs grønne hjerte

Silkeborgs unikke natur er en uvurderlig skat – og flere indlæg understreger her i avisen den forpligtigelse vi har. Vores fælles natur er noget særligt og jeg oplever ikke nogen siger fra overfor den forandring, både lokale naturprojekter men også Grøn Trepart er på vej med.

Naturen omkring os taler et tydeligt sprog. Allerede nu er fjordene fulgt at fedtmøg og vores egne åløb er ikke i nærheden af at leve op til målsætningen, om noget så sexet som ”God økologisk tilstand”.

Det er tydelige og håndgribelige konsekvenser af alt for meget udledning af kvælstof, klimaforandringer og at vi har gravet, sprængt, bygget diger i fjordene, smallet Gudenåen ind og givet naturen alt for lidt plads. Det kræver at vi tager det alvorligt og respektere, at det også kommer til at tage tid, at lave om på fortidens syndere. Derfor er eksempelvis Ådalsprojektet et Generationsprojekt.

Rundt omkring i kommuner, virksomheder og hos os borgere spirer initiativer og fremskridt. Alvoren er gået op for de fleste og ambitiøse klimamål blive sat og nået gennem konkrete indsatser ved at arbejde med skovrejsning, mere og bedre natur, omstilling til grøn energi – en en øget forståelse for værdien af vores natur og at vi er forbundet af den.

Vi skal derfor skabe stærkere sammenhæng mellem naturområder og øge deres omfang, så naturens egne dynamikker kan genoprettes. Derfor er jeg også enorm positiv overfor, at vi nu har gang i et spirerende samarbejde med Skanderborg- og Ikast-Brande Kommuner om perspektiver for sammenhængende naturområder, der rummer enorme potentialer.

Det er i virkeligheden her alvoren bliver til virkelighed og, at der også sker en masse godt. Erkendelsen af klimakrisens konsekvenser og tabet af natur og biodiversitet skal være vores fælles drivkraft for politisk handling og konkrete projekter.

Vi skal bruge alvoren til at skubbe på den positive forandring, hvor store naturprojekter, som det ambitiøse Ådalsprojekt ved Gudenåen, går hånd i hånd med den nødvendige grønne omstilling af vores samfund. Gode og kloge beslutninger skal sikre, at vi både bliver fri af fossile brændstoffer og markant styrker vores indsats for at skabe mere og bedre natur.

Det kræver rigtig meget, men det handler ikke om kampen for hver enkel lokalplan – men om at vi skal identificere de arealer, der har de største potentialer for at blive værdifulde naturområder på stor skala. Det er en svær diskussion, men at vi bor tættere i byerne, er mere bæredygtigt og mindsker vores co2 aftryk.

Mit håber er derfor vi kan skabe de nødvendige økonomiske rammer – både kommunalt og i samarbejde med eksterne fonde og virksomheder – for det er en helt unik mulighed og forpligtigelse, der ligger i Silkeborgs unikke natur og i den grønne omstilling.

Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/ce9a5612-52e7-4801-ad06-eccd93daeac4/

Venstre og LA: Hvad er jeres svar – når I ikke vil bakke op om Ådalsprojektet?

Et stort flertal i byrådet støtter Ådalsprojektet – vores mest ambitiøse forsøg på at løse de årelange udfordringer med stigende vandmængder i Gudenåen. I snart et årti har vi søgt løsninger, men det nuværende regulativ giver os desværre ikke svarene. Vi har ikke brug for mere symbolpolitik med politiske beslutninger, der ikke kan effektueres.

Derfor sidder jeg tilbage med et stort spørgsmål: Hvad foreslår Venstre og LA? Når alle andre værktøjer er afprøvet uden succes, hvor ser I så løsningen? Nu har vi et konkret, naturbaseret klimatilpasningsprojekt, der vil give Gudenåen mere plads, forbedre vores natur og hjælpe de borgere, der gentagne gange rammes af ødelæggende oversvømmelser.

Jeg er dybt skuffet over, at Venstre og Liberal Alliance har valgt ikke at bakke op om Ådalsprojektet. Jeres beslutning efterlader de berørte borgere i en yderst vanskelig situation uden de konkrete løsninger, de har brug for.

Vi har arbejdet i årevis, og skal vi nu igen høre om mere grødskæring og opgravning, som vi ikke får lov til? Jeg savner, at I er konstruktive og melder jer ind i kampen i stedet for at give en illusion om, at der findes en anden og nemmere løsning.

Ådalsprojektet er en afgørende del af Gudenåplanen. Det handler om at skabe en robust, naturbaseret klimatilpasning med udgangspunkt i historiske kort. Det er vores bedste bud på at håndtere de oversvømmelser, der har påvirket infrastruktur, natur og private ejendomme i ådalen i alt for mange år.

Dette er et generationsprojekt, der kræver tålmodighed og et bredt samarbejde. Vi skal i gang med at genskabe op til 25 hektar vandløbsareal og 36 småøer, og dialogen med lodsejerne vil fortsat være essentiel. Vi vil fortsætte med at invitere til samarbejde for at sikre, at projektet bliver en realitet til gavn for både natur og mennesker i vores kommune.

Det er beklageligt, at Venstre og Liberal Alliance ikke kan se det store potentiale i dette vigtige projekt.

Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/a18a13eb-27d6-4482-835c-670475ed163b/

Sammen skaber vi et stærkere Silkeborg for alle

1 maj er en dag, hvor vi fejrer fællesskab og rettigheder på arbejdsmarkedet. I Silkeborg står vi sammen om at skabe en by og kommune i vækst, men vækst er kun værdifuld, hvis den kommer alle til gode.

At være Region Midtjyllands næststørste kommune og Danmarks ottendestørste er ikke bare statistik – det er en forpligtelse til at tage ansvar og sætte ambitiøse mål for trygge rammer på arbejdsmarkedet og for at skabe spændende rammer for unge og deres uddannelsesmiljøer.

Vores mål er at bruge 1.maj til at markerer, at vi vil gøre Silkeborg til en endnu bedre by og kommune at bo, leve, arbejde og lære i. Derfor skal vi tiltrække virksomheder, der ikke blot skaber arbejdspladser, men også værdsætter deres medarbejdere og tilbyder ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Vi skal sikre flere fritidsjob til vores unge, så de får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet, udvikle kompetencer og tjene deres egne penge.

Det er vigtigt fortsat at styrke brugen af arbejds- og uddannelsesklausuler i Silkeborg kommunes egne projekter og indkøb, da det er et konkret værktøj til at sikre, at der er ordentlige vilkår for alle, der bidrager til vores fælles skab. Det er netop også vejen til at give flere unge og voksne en indgang til fællesskabet gennem uddannelse og arbejde. Ingen må stå udenfor.

Silkeborg Kommune skal være en aktiv medspiller. Når vi bygger nyt, når vi samarbejder med virksomheder, og når vi planlægger byens fremtid, skal kommunen stille krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Vi skal understøtte et erhvervsliv, der investerer i mennesker – for det er netop dygtige og engagerede medarbejdere, der er fundamentet for en stærk og bæredygtig vækst.

For at fastholde og tiltrække dygtige unge og engagerede familier, skal Silkeborg Kommune være et sted, man ikke bare bor – men vælger aktivt til. Det handler om mere end smuk natur; det handler om at skabe en kommune hvor der er tryghed i hverdagen, gode muligheder for uddannelse og arbejde, og en følelse af at være en del af et stærkt fællesskab.

Det kræver politisk vilje til konkrete initiativer og en vedholdende indsats – men vigtigst af alt kræver det, at vi står sammen og løfter i flok.

Så lad os bruge 1. maj til at markere, at vi er klar til at skabe et Silkeborg, der er stærkere for alle.

God 1.maj

Skrevet af Rune Kristensen og Dorthe Jensen

Byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet i Silkeborg.

Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/11c98d66-f155-4209-a41e-3752fe2197b2/

Alvoren i klimakrisen – Silkeborg skal vise vejen

Verden er på vej mod markante temperaturstigninger, og i Silkeborg Kommune mærker vi det også. De sidste 10 år er den gennemsnitlig temperatur steget med to grader! Det er alvorligt, og man kan godt blive lidt pessimistisk omkring Paris-aftalens mål, der netop skal holde temperaturstigningen på to grader.

Vi brager derfor lige igennem det mål, der er sat i Parisaftalen, og det understreger vigtigheden af, at vi ikke blot erkender alvoren, men også handler, fastholder og udbygger vores ambitioner.

Silkeborg Byråd har taget udfordringen alvorlig og besluttet en klar vision for den grønneomstilling. Klimaplan 2045 sætter en ambitiøs kurs mod at blive CO2-neutral og klimarobust som geografi i 2045 og der er behov for at vi sætter turbo på processen.

Et vigtigt skridt på vejen er målsætningen om, at Silkeborg Kommune som virksomhed skal være CO2-neutral med udgangen af 2025.

Klimaregnskabet for 2023 viser et fald i CO2-udledningen på hele 37,1% på et år. Det er resultatet af at der er sat skub i skovrejsning, at næsten alle kommunale tjenestebiler er nu elektriske, og der er opsat 182 ladepunkter i kommunen. Der arbejdes intensivt med energibesparende tiltag i kommunens bygninger og udskiftning af gasfyr til fjernvarme eller varmepumper for at gøre os uafhængige af fossile brændsler og russisk gas.

Vores ambitioner skal ikke stoppe ved 2025. Selvom vi godt kan være stolte af at nå vores mål om CO2-neutralitet, så skal vi bidrage positivt til klimaregnskabet og mindske CO2-udledningen i Danmark og i verden. Derfor skal Silkeborg Kommune:

  • Arbejde for at reducere CO2-udledningen i hele kommunens geografi med mindst 75 procent i 2030. Reduktionen er allerede på 52 procent, primært drevet af, at Silkeborg Forsyning bruger grønnere opvarmning, og at flere kommer på fjernvarme, samt at der er rejst rigtig meget skov.
  • Vi skal sætte yderligere skub i klimatilpasningen for at ruste os mod klimaforandringer med mere regn i vinterhalvåret, skybrud og potentielle oversvømmelser, og med naturprojekter der skal skabe en naturlig buffer – der passer på os.
  • Arbejde for en grønnere mobilitet ved at udarbejde en grøn mobilitetsplan og prioritere cyklende og gående trafik.
  • Vi skal med Grøn Trepart udtage landbrugsjord, der skal blive til natur.
  • Inddrage borgere og erhvervsliv i den grønne omstilling gennem initiativer som Klimadagen, fokus på affaldssortering og bæredygtighed.

Opgaven med at vende den globale klimaudvikling er enorm. Men ved at gå forrest og vise, at ambitiøse mål kan omsættes til konkrete handlinger og positive resultater, håber jeg, at vi kan inspirere andre og bidrage til den grønne omstilling.

Alle vores tiltag om det er som privatperson, virksomhed eller forening – så gør det en stor forskel.

Bragt i Midtjyllands Avis: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/27e22b76-0274-4558-bc09-3f27ebaab2c3/