Forestil dig en kommune, hvor vi ikke blot bor, arbejder og lever – men også bliver bedre til at smage vores lokale råvarer og kender vores historie og kultur.

I Silkeborg og Søhøjlandet er vi velsignet med en unik kombination af stolte traditioner fra vores kroer, landbrug og spændende madsteder. Vores unikke historie midt i naturen i Søhøjlandsskabet kan skabe en større bevidsthed hos os alle om det, vi har lige udenfor i vores kommune.

Jeg mener, at der skal være meget mere fokus på at kunne sige: det her er produceret lokalt.

Vi har et rigt lokalt landbrug, der i fremtiden skal levere markant mere til os, til vores kommunale institutioner og meget gerne til de lokale supermarkeder. Dette er ikke blot et spørgsmål om at støtte lokale virksomheder, men om at tage et aktivt skridt mod:

• Reduceret CO2-aftryk: Kortere transportveje mindsker vores klimabelastning.
• Større sæsonbevidsthed: Vi skal spise i takt med årstiderne og hylde de råvarer, vores jord giver os netop nu.

Tænk hvis den mad, vi serverer for vores børn i daginstitutioner og vores ældre på plejehjem, kom direkte fra den lokale landmand. Tænk hvilken samtale, det kunne skabe.

Det handler også om kendskab til vores område, vores identitet og at vi er stolte over det. Vi skal genetablere et langt bedre kendskab til vores områdes historie og de stolte traditioner, der ligger bag mange af de lokale virksomheder, der har madproduktion og bruger råvarer fra Søhøjlandet.

Rigtig meget af vores reduktion af CO2 skal komme, når vi handler ind. Det er her den helt store synder ligger. Derfor handler de kommende år om at få stærkere partnerskaber med vores erhvervsliv, få skabt læringsmiljøer på skoler, hvor der bruges råvarer fra lokale producenter.

Og endnu bedre: hvorfor skulle børnene ikke selv være med til at høste, forstå og værdsætte madens rejse fra jord til bord?

Derfor vil fokus på uddannelsessnobberiet gøre, at vi får genskabt en bedre forståelse for det faglærte håndværk og det, der sker i landbruget.

Min ambition er, at vi skal hylde de bedste lokale råvarer. Vi skal anerkende, at de ikke kun hører til i det fine gourmetkøkken, men også skal findes i skoler, på plejehjem og på arbejdspladser. 

Vi kan blive stedet, hvor historiefortællingen om vores stolte madtraditioner, med kroerne og de mange madproducenter, kan vokse og blive en del af det, vi lærer at sætte pris på.

BRAGT I MIDTJYLLANDS AVIS: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/ba2fc13d-f6d0-48b9-8bab-d31231a64daf/